DIY – PLANTEOPHÆNG

botanisk trend diy. gør det selv

Den botaniske trend holder stadig i 2016. -Og jeg har bevæget mig ud i en lidt nørdet tilgang til det. Jeg vil nemlig tørre mine egne blomster og blade. Især nu her mens det stadig er for koldt til at plukke blomster i haven giver det mening for mig at have tørrede planter at sætte i mine vaser. Det ser så melankolsk og dramatisk ud på en helt sirlig måde, synes jeg. Jeg er meget betaget af den måde blomster og blade ændre udtryk, former og farver under tørring og med mine planteophæng kan processen i sig selv være en smuk dekoration i hjemmet. Ophænget, lavet af en rundstok kan også bruges til at hænge andet pynt op eller til at hænge en lampefatning i.

materialer til diy projekt

Materialer:
Rundstok ø 16-22 mm (min rundstok er 18 mm og kostede ca. 30 kr. pr. meter)
Boremaskine
Sav
Vandbejse
Lædersnor
Sandpapir

Tørrede blomster
Snor
Saks

rundstok saves og slibes

Find ud af hvad længde dit ophæng skal have. Jeg har lavet et langt og et kort på henholdsvis 36 og 62 cm. Brug evt en blyant og lineal til at måle op og sav så rundstokken over.
Brug lidt sandpapir til at få enderne pæne. Bor herefter et hul i hver ende. Sørg for at måle bord og lædersnor så hullet. Bor forsigtigt og ikke for tæt på enden af træet, så kan det nemlig flække.

fra pulver til brun vand bejse

Den lyse rundstok i fyretræ er billig i indkøb, men jeg ønsker det mørke udtryk som fx valnød giver. Desværre er valnød også i en helt anden prisklasse og derfor har jeg købt et brev med vandbejse i.
Bejsen er i pulverform og blandes med vand. Det er nemt og behageligt at arbejde med. Brevet kostede mig omkring 80 kr. men til gengæld lovede butiks ekspedienten at til små projekter ville det være et engangskøb, da der er nok til flere 100 projekter. Jeg har brugt den 6-7 gange nu og det er ikke til at se at jeg har brugt af brevet endnu. Blandt andet købte jeg et billigt fad i Søstrene Grene som jeg gav en gang bejse. Nu har jeg det fineste nøddebrune fad stående. Så det kan bruges til mange ting.

vandbejse

Giv rundstokken et par lag med bejsen. Alt efter hvor mørk du vil have træet og hvor kraftig en blanding du har lavet.

rundstok til ophæng boligindretning

Når bejsen er tørret op kan du sætte lædersnoren i.

rundstok med vandbejse

Før lædersnoren gennem hullet og bind en knude på snoren, sådan at rundstokken kan hvile på den. Gør det samme i den anden side.
Find herefter midten af snoren og slå en lille knude. Så er der lavet plads til at det kan hænge i et søm.

plante ophæng til tørrede blomster

Nu er ophænget klar til brug og du kan hænge blomster og plade op. De fleste planter får den bedste tørring ved at hænge med hovedet nedad.
Jeg har hængt eucalypsys grene, bregne blade og hortensia blomster op. -Bregnebladene skal ligge i pres indtil de er næsten helt tørre for at undgå at de krøller sig helt sammen. Jeg glæder mig til sommeren så jeg kan tørre helt amok.

vinder af boligmagasinets stylist konkurrence
Her til sidst får I lige et billede fra min styling for boligmagasinet. Du kan se plante ophængene in action i januar nummeret, her viser jeg nemlig hvordan du kan bo med design og DIYs!

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading Facebook Comments ...